Tørretumblerens strømforbrug og energiklasse

Tørretumbleren hører til blandt de maskiner i hjemmet, der bruger mest strøm pr. gang den kører. Det skyldes fysikken: at fordampe vand kræver energi, og jo mere vand der er i tøjet, jo mere energi skal der til for at få det ud. Derfor er energiklassen og dine tørrevaner tilsammen det, der afgør, hvad tumbleren koster dig om året. Her gennemgår vi, hvordan energimærket skal læses, hvorfor de to hovedtyper ligger så forskelligt, og hvad du selv kan gøre for at trække forbruget ned – uden at holde op med at bruge maskinen.

Sådan læser du energimærket

Alle hvidevarer sælges med et EU-energimærke, hvor et bogstav placerer maskinen på en skala fra bedst til dårligst, og hvor der derudover står et oplyst forbrug – typisk i kWh pr. et antal standardprogrammer eller pr. år. Vær opmærksom på, at EU er i gang med at lægge de gamle skalaer med plusser (A+++, A++, A+) om til en ny, strammere skala fra A til G, som blandt andet vaskemaskiner og opvaskemaskiner allerede bruger. Omlægningen sker produktgruppe for produktgruppe, så du kan møde begge skalaer, alt efter hvornår modellen er markedsført. Læs derfor altid, hvilken skala der står på selve mærkatet, og sammenlign kun bogstaver mellem maskiner på samme skala. Er du i tvivl, er tallet i kWh en sikrere sammenligning end bogstavet.

Hvorfor de oplyste tal ikke er din elregning

Forbrugstallet på energimærket er målt på et bestemt standardprogram med en bestemt mængde tøj under bestemte forhold. Det gør tallet velegnet til at sammenligne maskiner med hinanden – men det er ikke en forudsigelse af din elregning. Dit reelle forbrug afhænger af, hvor ofte du tumbler, hvor fyldt maskinen er, hvilket program du vælger, hvor vådt tøjet er, når det kommer i, og hvor koldt der er i rummet. Derfor skal du bruge energimærket som en rangordning, ikke som et facit. Vil du kende dit faktiske forbrug, kan du måle det med en simpel forbrugsmåler mellem stikkontakt og maskine.

Varmepumpe mod kondens: hvor forskellen kommer fra

Den enkeltfaktor, der betyder allermest for forbruget, er hvilken type tumbler du har. En kondenstumbler varmer luften op med et elektrisk varmelegeme og lader varmen gå tabt undervejs. En varmepumpetumbler genbruger varmen via et kølekredsløb og skal derfor tilføre langt mindre energi undervejs. Resultatet er, at en varmepumpetumbler bruger markant mindre strøm pr. tørring – ofte i størrelsesordenen omkring halvdelen, men det afhænger af de konkrete modeller. Det er også derfor, du stort set kun finder varmepumpetumblere i de bedste energiklasser. Vi sammenligner de to typer grundigt i artiklen om kondenstørretumbler eller varmepumpetumbler.

Derfor koster den effektive maskine mere i indkøb

En varmepumpetumbler indeholder et komplet kølekredsløb med kompressor, fordamper og kondensator – komponenter, en kondenstumbler slet ikke har. Den ekstra teknik koster at bygge, og derfor ligger indkøbsprisen højere. Til gengæld er det netop den teknik, der sparer strømmen hver eneste gang, du tørrer. Regnestykket bliver dermed en afvejning mellem en engangs- og en løbende udgift: jo flere tørringer over maskinens levetid, jo mere vejer driftsbesparelsen. Vil du regne på det, så gang dit skøn over antal tørringer om året med forskellen i kWh pr. tørring og din elpris – og hold det op mod prisforskellen. Tumbler du flittigt, plejer regnestykket at falde klart ud til varmepumpens fordel.

Centrifugering: den billigste besparelse

Det billigste sted at fjerne vand fra tøjet er ikke i tumbleren – det er i vaskemaskinen. En vaskemaskine bruger meget lidt energi på at centrifugere, mens tumbleren bruger meget på at fordampe. Skruer du derfor op for centrifugeringshastigheden på det tøj, der tåler det, kommer der mindre vand i tumbleren, tørretiden falder, og forbruget følger med ned. Det er formentlig den enkleste ændring med den største effekt, og den koster ingenting. Skal vaskemaskinen alligevel udskiftes, er det værd at kigge på centrifugeringen – se vores test af de bedste vaskemaskiner.

Vaner der flytter noget på forbruget

Ud over maskintypen og centrifugeringen er der en håndfuld vaner, der reelt betyder noget:

• Fyld maskinen fornuftigt op. En halvtom tromle bruger næsten lige så meget energi som en velfyldt, så forbruget pr. stykke tøj bliver højere. Men prop den heller ikke helt til – tøjet skal kunne bevæge sig frit, ellers tørrer det ujævnt og tager længere tid.
• Brug fugtstyrede programmer frem for tid. Et sensorstyret program stopper, når tøjet er tørt, mens et tidsstyret program kører færdigt uanset hvad. Mere om det i artiklen om tørreprogrammer forklaret.
• Vælg skabstørt frem for ekstra tørt, når du kan. Den sidste rest fugt er den dyreste at fjerne, og overtørring slider samtidig på tøjet.
• Hold filter og fordamper rene. Et tilstoppet filter kvæler luftstrømmen, så tørretiden stiger og forbruget med den. Se artiklen om rensning af filter og kondensator.
• Sortér tøjet efter tykkelse. Håndklæder og T-shirts i samme maskine betyder, at det tynde tøj overtørres, mens der ventes på det tykke.
• Lad maskinen stå et tempereret sted. En varmepumpetumbler arbejder dårligere i et koldt rum. Mere om det i artiklen om størrelse, kapacitet og placering.

Tumbler eller tørrestativ?

Den absolut billigste tørring er selvfølgelig den, der ikke bruger strøm. Et tørrestativ eller en tørresnor koster ingenting i drift og er skånsomt mod tøjet, og om sommeren udendørs er det svært at slå. Men det er ikke gratis under alle forhold: tørrer du store mængder tøj indendørs i en tætlukket bolig om vinteren, ender fugten i boligen, hvor den kan give kondens på ruderne og i værste fald skimmel. Så skal der luftes ud eller bruges en affugter, og affugteren bruger også strøm. Et hygrometer er en billig måde at holde øje med fugten i boligen. I praksis kombinerer de fleste: tørrestativ, når det kan lade sig gøre, og tumbler til håndklæder, sengetøj og de travle dage.

Konklusion: sådan holder du forbruget nede

Energiklassen fortæller, hvor effektiv maskinen er – men læs, hvilken skala mærkatet bruger, og sammenlign hellere kWh-tallene end bogstaverne på tværs af generationer. Den største enkeltbeslutning er valget mellem kondens og varmepumpe, og den næststørste er, hvor godt du centrifugerer tøjet, før det kommer i tumbleren. Derefter handler det om at fylde fornuftigt op, bruge fugtstyrede programmer, undgå overtørring og holde filtrene rene. Skal du finde en energieffektiv model, kan du se vores test af de bedste tørretumblere, hvor energiklasse og forbrug indgår i vurderingen.