Tørreprogrammer forklaret: skabstørt, strygetørt, uld og sport

De fleste kører deres tørretumbler på det samme program hver gang og tænker ikke mere over det. Men programvalget er faktisk det sted, hvor du både beskytter tøjet bedst og sparer mest strøm. En moderne tumbler har typisk en håndfuld fugtstyrede programmer, der stopper, når tøjet har nået en bestemt tørhedsgrad, plus nogle specialprogrammer til bestemte tekstiler og et tidsstyret program, hvor du selv bestemmer længden. Her oversætter vi de almindeligste programnavne til, hvad de gør, og hvornår du skal bruge dem. Navnene varierer fra producent til producent, men principperne er de samme.

Fugtstyring: derfor stopper maskinen af sig selv

Hjertet i en moderne tumbler er fugtsensoren: to blanke metalstrimler i eller ved tromlen, som måler tøjets fugtighed, mens det tumler forbi. Når den målte fugtighed rammer det niveau, programmet stiler efter, afslutter maskinen – uanset om der er gået tyve minutter eller halvanden time. Det er derfor, et fugtstyret program næsten altid er både skånsommere og billigere end et tidsstyret: du undgår at køre videre på en tromle med tørt tøj. Fugtstyringen forudsætter dog, at sensorerne er rene – en hinde af skyllemiddel og kalk får maskinen til at stoppe for tidligt. Se artiklen om rensning af filter og kondensator.

Skabstørt – standardvalget

Skabstørt er det program, du skal bruge til det meste. Tøjet kommer ud helt tørt og klar til at lægges direkte på plads i skabet, uden at det er tørret unødigt igennem. Det er det rigtige valg til T-shirts, undertøj, sokker, håndklæder, sengetøj og det meste hverdagstøj. Nogle maskiner har flere trin – skabstørt og ekstra skabstørt eller lignende – hvor det sidste kører lidt længere til tykke ting som frotté og badekåber. Brug kun det ekstra trin, når du reelt har brug for det: den sidste rest fugt er den dyreste at fjerne, og overtørring er samtidig det, der slider mest på fibre og elastik.

Strygetørt – når tøjet skal videre til strygebrættet

Strygetørt stopper, mens tøjet stadig er let fugtigt. Det lyder som en fejl, men det er præcis meningen: fugtigt tøj er langt lettere at stryge, og resultatet bliver pænere med mindre besvær. Brug det til skjorter, bukser, duge og alt andet, der alligevel skal en tur over strygejernet. Programmet er samtidig et af de mest energibesparende, netop fordi maskinen slipper for den sidste og dyreste del af tørringen. Vigtigt: tøj tørret på strygetørt må ikke ligge sammenkrøllet i kurven i timevis – det skal tages ud og hænges eller stryges forholdsvis hurtigt, ellers kan der komme lugt. En vasketøjskurv med god luftcirkulation hjælper, men erstatter ikke, at tøjet kommer videre.

Skåneprogram, syntetisk og finvask

Programmer med navne som skånsom, syntetisk, let stryg eller finvask kører med lavere temperatur og ofte en langsommere eller mere skånsom tromlebevægelse. De er til tøj, der ikke tåler fuld varme: syntetiske fibre, blandingsstoffer, sportstøj, skjorter og alt, der har elastik, tryk eller print. Den lavere temperatur betyder længere tørretid, men det er prisen for, at tøjet holder faconen. Har du en varmepumpetumbler, arbejder den i forvejen ved lav temperatur, hvilket er en af dens store fordele – se artiklen om kondenstørretumbler eller varmepumpetumbler.

Uld – et program der ikke tørrer

Uldprogrammet er det mest misforståede af dem alle. Uld tåler som hovedregel ikke at blive tørretumblet på almindelig vis: kombinationen af varme, fugt og mekanisk bevægelse filter fibrene sammen, og trøjen krymper uopretteligt. Derfor gør uldprogrammet på de fleste maskiner noget andet: det kører med meget lav eller ingen varme og skånsom bevægelse, og formålet er at gøre ulden blød og luftig efter tørring – ikke at tørre den. Nogle maskiner leveres med en uldkurv, en stiv kurv, der sættes ind i tromlen, så uldtøjet ligger stille, mens den varme luft blæser hen over det. Det er den eneste rigtigt sikre måde at bruge tumbleren til uld på. Tjek altid symbolet i tøjet: en firkant med en cirkel og et kryds over betyder, at det ikke må tørretumbles – og så hører trøjen hjemme fladt på et tørrestativ.

Sport, dun og outdoor

Sportsprogrammet er beregnet til funktionelt træningstøj, som ofte er syntetisk og ikke tåler varme – det kører derfor lavt og skånsomt. Outdoor- eller membranprogrammet findes på nogle maskiner og er til skalljakker og andet med vandafvisende membran; en kontrolleret varmebehandling kan hjælpe med at genaktivere imprægneringen, men tjek altid producentens anvisning i jakken først. Dunprogrammet er til dyner, soveposer og dunjakker og kører længe ved lav varme med det formål at få dunene til at fordele sig og få luft igen. Her er tricket at putte et par tørrebolde eller rene tennisbolde i tromlen – de banker klumperne fra hinanden undervejs. Sørg for, at maskinen er stor nok til, at dynen kan bevæge sig frit; en sammenpresset dyne bliver hverken tør eller luftig.

Tidsstyret, luftning og hurtigprogram

Ved siden af de fugtstyrede programmer har de fleste maskiner et tidsstyret program, hvor du selv vælger antallet af minutter. Det er praktisk til at give en enkelt genstand en hurtig tur, til at eftertørre noget, der ikke blev helt tørt, eller til tøj, hvor fugtsensoren har svært ved at måle rigtigt – for eksempel meget små mængder. Men det er også det program, hvor det er lettest at spilde strøm og overtørre tøjet, så brug det bevidst. Luftning eller koldluft kører helt uden varme og bruges til at friske tøj op, ryste folder ud eller fjerne indelukket lugt fra tøj, der har ligget i skabet. Et hurtigprogram tørrer en lille mængde tøj på kortere tid, typisk med højere varme – godt til travle dage, men ikke det skånsomste valg.

Antikrøl, forsinket start og andre ekstrafunktioner

De fleste programmer kan kombineres med en række tilvalg. Antikrøl lader tromlen dreje langsomt med jævne mellemrum, efter programmet er færdigt, så tøjet ikke ligger stille og krøller, hvis du ikke tømmer maskinen med det samme – meget nyttigt, hvis du kører maskinen om natten. Forsinket start lader dig lægge kørslen på et tidspunkt, der passer dig eller din elaftale. En skånsom tromle eller reverserende tromlebevægelse skiftevis den ene og den anden vej mindsker sammenfiltring af sengetøj og store stykker. Endelig har nogle maskiner en tørhedsgrad, du kan justere separat, så du kan finjustere hvert program et trin op eller ned. Om du overhovedet kan udnytte de store programmer som dyne- og sengetøjstørring afhænger dog af tromlens størrelse – se artiklen om størrelse, kapacitet og placering.

Sortér før du tørrer

Uanset hvor gode programmerne er, kan de kun styre efter et gennemsnit af det, der ligger i tromlen. Derfor betaler det sig at sortere tøjet efter tykkelse og materiale, ikke bare efter farve. Blander du håndklæder og T-shirts, ender T-shirtsene med at blive overtørret, mens maskinen venter på håndklæderne. Hold også øje med vaskeanvisningen i tøjet: symbolet med en firkant og en cirkel i betyder, at tøjet må tørretumbles, hvor antallet af prikker angiver den tilladte varme, mens et kryds over betyder, at det ikke må. Fnugdannelse er et vilkår, især på nyt håndklædefrotté – en fnugfjerner klarer resten på det mørke tøj.

Konklusion: brug skabstørt og strygetørt til det meste

De to programmer, du kommer længst med, er skabstørt til alt, der skal direkte på plads, og strygetørt til alt, der skal stryges. Brug skåneprogrammet til syntetisk og finere tekstiler, uldprogrammet med uldkurv til at gøre uld blød – ikke til at tørre den – og gem det tidsstyrede program til eftertørring. Vælg altid et fugtstyret program frem for et tidsstyret, når du kan: det er både skånsommere mod tøjet og billigere i drift, som vi gennemgår i artiklen om tørretumblerens strømforbrug og energiklasse. Skal du finde en maskine med de programmer, du reelt har brug for, så se vores test af de bedste tørretumblere.