Hurtigt overblik: specifikationerne på de 12 switches
Her har vi samlet de tekniske nøgletal fra sammenligningstabellen ét sted, så du kan se hele feltet med ét blik. Tallene dækker antal udtag, hastighed pr. udtag, om modellen er administreret eller ej, kabinet og køling — og for de to switches med Power over Ethernet også det samlede effektbudget i watt, som producenten oplyser. Det er de parametre, der afgør, om en model passer til dit netværk, og resten er pris og mærkevalg.
- TP-Link TL-SG105 — bedst i test: 5-ports, 1 Gbit/s pr. udtag, uadministreret, metalkabinet, lydløs uden blæser, bordmodel, 124 kr.
- NETGEAR GS308 — bedste 8-ports: 8-ports, 1 Gbit/s, uadministreret, metalkabinet, passiv køling uden blæser, 165 kr.
- TP-Link LiteWave LS1008G — bedste budget-8-ports: 8-ports, 1 Gbit/s, uadministreret, lydløs, 126 kr.
- Ubiquiti UniFi USW Flex Mini — bedste til UniFi og smart home: 5-ports, 1 Gbit/s, managed via UniFi-controlleren, forsynes via PoE eller USB-C, 238 kr.
- NETGEAR GS305E — bedste smart managed: 5-ports, 1 Gbit/s, smart managed med VLAN og QoS, metalkabinet, 211 kr.
- Zyxel GS1200-8v3 — bedste managed 8-ports: 8-ports, 1 Gbit/s, web managed med VLAN og QoS, metalkabinet, 163 kr.
- TP-Link TL-SG1005LP — bedste PoE til budget: 5-ports, 1 Gbit/s, uadministreret PoE+, fire PoE+-udtag med maks. 30 W hver og et samlet PoE-budget på 40 W, IEEE 802.3af/at, metalkabinet uden blæser, 233 kr.
- D-Link DGS-1016S — bedste til mange udtag: 16-ports, 1 Gbit/s, uadministreret, rackvenligt metalkabinet, passiv køling, 484 kr.
- D-Link DMS-107 — bedste 2,5G til fremtiden: 7-ports, 2,5 Gbit/s (2500 Mbit), uadministreret, passiv køling, 311 kr.
- Cudy GS1005P — bedste billige PoE: 5-ports, 1 Gbit/s, uadministreret PoE+, fire PoE+-udtag med maks. 30 W hver og et samlet PoE-budget på 60 W, IEEE 802.3af/at, metalkabinet uden blæser, 359 kr.
- NETGEAR GS105 — bedste klassiker: 5-ports, 1 Gbit/s, uadministreret, metalkabinet, lydløs uden blæser, 167 kr.
- D-Link DGS-1100-08V2 — bedste managed til hjemmet: 8-ports, 1 Gbit/s, smart managed med VLAN og QoS, metalkabinet.
Ti af de tolv switches er bygget i metal, og de fleste køler passivt uden blæser, hvilket betyder helt lydløs drift — vigtigt, hvis udstyret skal stå i stuen eller på skrivebordet frem for i et teknikskab. Robust metaldesign giver desuden længere levetid og bedre køling end plastkabinetter, og det er en af grundene til, at netop NETGEAR GS105 og GS308 er blevet klassikere, der klarer sig stabilt i test efter test.
Sådan vælger du den rigtige switch til dit netværk
Der findes ikke én model, der er bedst til alle formål, og der er derfor heller ikke én ubetinget vinder i denne guide — den rigtige switch til dit netværk afhænger af dine behov. Markedet for switches er delt op efter behov, og valget afhænger først og fremmest af antallet af tilsluttede enheder, af hvor hurtigt du vil overføre data internt, og af om du vil styre trafikken selv eller bare vil have noget, der virker. Begynd derfor med at tælle: hvor mange computere, konsoller og kameraer skal have et fast udtag nu, og hvor mange kan der komme til inden for et par år? Skal du blot forbinde to computere og en printer, rækker en 5-ports rigeligt; skal du have mange enheder forbundet på én gang, er en model med mange udtag den ideelle løsning. Vælg derefter en model med flere porte, end du lige nu har brug for, så der er plads til en ekstra tilslutning, næste gang der kommer en netværksprinter eller et kamera til.
De fleste hjemmenetværk kræver ingen opsætning overhovedet. En uadministreret model er plug and play: ledningen tilsluttes, du tænder for den, og så virker den. Til hjemmenetværk vælges derfor oftest switches, der er plug and play, fordi de eliminerer behovet for både software, app og brugerkonto. Skal udstyret derimod stå i en virksomhed, hvor forskellige enheder og netværksenheder skal holdes adskilt, giver en administreret model mening. Kvaliteten af switches varierer betydeligt afhængigt af tests og anmeldelser, og det er værd at bemærke, at prisforskellen mellem de billigste og de dyreste switches i vores felt er næsten fire gange — uden at ydelsen følger med i samme takt. Butikker som Power, Proshop og AV-Cables fører stort set alle disse switches, så du kan sammenligne priser, inden du bestiller.
Hastighed, Ethernet og kabling
Et kablet netværk kører på standarden Ethernet. Stik af typen RJ45 er det, du finder på alle switches i testen, og de er bagudkompatible, så gammelt og nyt udstyr kan sidde side om side. Alt tilsluttes med samme stiktype. Standardhastigheden for switches er i dag 1 Gbps, altså Gigabit Ethernet, hvor hvert udtag understøtter 10, 100 og 1000 Mbps. Gigabit Ethernet har været normen på almindeligt Ethernet i over ti år, og udtag, der kun kan 100 Mbps, er i praksis uddøde, og alle tolv switches i denne test kører Gigabit Ethernet og kan håndtere hastigheder op til 1000 Mbps. Overførselshastigheden mellem to computere på samme netværk er dermed omkring 125 MB i sekundet i praksis, hvilket rækker rigeligt til streaming, backup og almindelig fildeling. Samtidig dataoverførsel mellem flere maskiner er netop det, en switch er bygget til.
Vil du længere op, findes der switches med 2,5 Gbit/s og 10 Gbit/s. D-Link DMS-107 er feltets eneste med 2,5 Gbit/s, og den er relevant, hvis du har et NAS eller en arbejdsstation, hvor 1 Gbit/s er blevet flaskehalsen. Kombinationen af 2,5 GbE til klienterne og 10 GbE som uplink er den mest fremtidssikre opbygning lige nu, og switches med 10 GbE bliver vigtigere i takt med, at fiberforbindelser og hurtige diske bliver almindelige. Til langt de fleste hjem er 1 Gbit/s dog stadig rigeligt, og pengene er bedre brugt på ordentlige kabler af høj kvalitet end på hastighed, du ikke kan udnytte. Husk, at kablingen skal understøtte hastigheden: Cat 5e klarer 1 Gbit/s, mens 2,5 og 10 Gbit/s kræver Cat 6 eller bedre for at give pålidelig dataoverførsel.
Switch, hub og router — hvad forbinder hvad?
De tre kasser forveksles ofte, men de laver hver sit stykke arbejde. Din router giver dig internetadgang: den forbinder dit lokale net med udbyderens og er din vej ud på internettet. Den tildeler samtidig adresser, så alle computere kan finde hinanden på samme netværk. En switch fordeler derimod trafikken internt: den forbinder flere enheder i samme LAN og sørger for kommunikation mellem dem, så alle computere, printere og spillekonsoller kan tale sammen på samme netværk. En hub er forgængeren, og forskellen er værd at kende. En hub sender alt indgående trafik videre til samtlige tilslutninger, uanset hvem det var adresseret til, mens en moderne switch sender data præcis derhen, hvor de skal — den lærer nemlig, hvilke MAC-adresser enhederne har, og kan sende data direkte til den rigtige modtager.
Et kablet net giver desuden en mere stabil forbindelse end trådløst, og det er især praktisk til stationære computere, spillekonsoller og NAS, der alligevel ikke skal flyttes. Det er derfor, en hub er stort set forsvundet fra markedet. Hvor en hub deler den samlede kapacitet mellem alle tilsluttede maskiner og skaber kollisioner, kan en switch sende data i begge retninger samtidig og give hvert udtag den fulde hastighed for sig selv. Netop den forskel er grunden til, at udskiftningen fra hub til switch i sin tid kunne forbedre ydeevnen markant i selv små netværk. Kort sagt: routeren giver adgang udadtil, en hub er historie, og en switch er det, der får det kablede net til at fungere indadtil. Skal du udvide dit netværk, er det derfor switches og ikke hubs, du skal købe — og du kan roligt sætte flere af dem i forlængelse af hinanden, så længe der er et ledigt udtag at koble sig til.
Managed eller unmanaged: konfiguration og fuld kontrol
Den vigtigste opdeling går mellem administrerede og uadministrerede switches. Unmanaged switches kræver ingen konfiguration: de har hverken menu, adgangskode eller opsætning, de er ren plug and play, og de er derfor det bedste valg til det simple hjemmenetværk. TP-Link TL-SG105, NETGEAR GS308, GS105, LiteWave LS1008G og D-Link DGS-1016S hører alle til den kategori, og de virker fra det sekund, de tændes. Har du få enheder og ingen særlige krav, er det den ideelle løsning — der er hverken apps eller firmware at holde styr på.
Managed switches giver til gengæld fuld kontrol. En managed model er afgørende, hvis du vil segmentere netværket med VLAN, prioritere trafik med QoS eller overvåge, hvad der sker på det enkelte udtag. VLAN-understøttelse muliggør netværkssegmentering, så du for eksempel kan holde gæstenet, kameraer og arbejdsmaskiner adskilt fra hinanden på samme fysiske kabling. NETGEAR GS305E, Zyxel GS1200-8v3 og D-Link DGS-1100-08V2 er alle smart managed med VLAN og QoS, mens Ubiquiti UniFi USW Flex Mini administreres fra UniFi-controlleren og passer bedst ind, hvis du i forvejen kører UniFi. Opsætningen foregår typisk gennem en webbrowser, og du skal derfor kende udstyrets IP-adresse. Den og adgangskoden står i manualen, og de fleste kan enten få en fast adresse eller hente en automatisk fra routeren; resten kan du konfigurere derfra. Der findes rigeligt med guides og dokumentation til de avancerede funktioner, hvis du vil dybere ned i det — men har du ikke brug for dem, betaler du for noget, du aldrig tager i brug.
PoE: data og forsyning i ét kabel
Power over Ethernet er den funktion, flest undervurderer, indtil de får brug for den. PoE leverer forsyningsspænding gennem det samme kabel, som fører data, og det eliminerer behovet for separate strømkabler ude ved enheden, der skal forsynes. Det forenkler installationen af IP-kameraer, adgangspunkter og IP-telefoner betydeligt, og installationen kræver hverken app eller opsætning, fordi du kun skal trække én ledning derud, hvor der ikke er en stikkontakt. De relevante standarder hedder IEEE 802.3af og IEEE 802.3at, hvor sidstnævnte også kaldes PoE+ og leverer mest effekt.
Vi har to switches med PoE i testen. TP-Link TL-SG1005LP har fire PoE+-tilslutninger med op til 30 W hver og et samlet budget på 40 W, mens Cudy GS1005P har samme 30 W pr. udtag, men et samlet budget på 60 W. Forskellen betyder i praksis, at TP-Link-modellen kan forsyne to kameraer med rigelig margen, mens Cudy-modellen kan klare tre til fire, før budgettet er brugt. Regn altid effektforbruget sammen, inden du køber: et typisk overvågningskamera trækker 5-12 W, mens et kraftigt adgangspunkt kan trække 25-30 W alene. Løber budgettet tør, slukker de fleste for de lavest prioriterede udtag, og så står du med udstyr, der ikke starter op. Begge switches er passivt kølede og helt lydløse, hvilket er en fordel, når de ofte ender i et skab i entreen eller på et loft.
Sådan vurderer vi — og hvad passer til hvem?
Vi vurderer alle switches på fire ting: stabilitet i daglig drift, hastighed på Gigabit Ethernet, byggekvalitet og støj, samt hvor meget du får for pengene. Switches på Ethernet forbedrer netværkets stabilitet og hastighed sammenlignet med trådløse forbindelser, og det er netop stabilitet, der er hovedargumentet for at trække kabler i første omgang. Vi lægger derfor vægt på, om et produkt kører uge efter uge uden at skulle genstartes, og på om metalkabinettet holder temperaturen nede, når alle udtag er aktive. Prisen vægter vi i forhold til antallet af udtag og til, om der følger administration med.
Har du et almindeligt hjem med en håndfuld faste computere, er TP-Link TL-SG105 til 124 kroner det oplagte køb — den er lydløs, bygget i metal og kræver ingen opsætning. Skal du bruge flere porte, giver NETGEAR GS308 dig otte for 165 kroner, og TP-Link LiteWave LS1008G gør det samme endnu billigere. Vil du have styr på trafikken, er NETGEAR GS305E og Zyxel GS1200-8v3 begge smart managed til en pris, der er til at forstå. Har du kameraer eller adgangspunkter, peger vi på Cudy GS1005P på grund af det større budget på 60 W. Og skal du bruge rigtig mange porte til et kontor eller et rack, er D-Link DGS-1016S med 16 udtag den fornuftige løsning.
Sådan sætter du din switch op
Opsætningen af en uadministreret model tager under et minut. Du sætter en ledning fra en ledig LAN-udgang på routeren over i et vilkårligt udtag, og derfra kan du forbinde alt dit øvrige udstyr til de resterende udtag. Rækkefølgen betyder ikke noget, for på uadministrerede switches er alle udtag ens, og der er ingen dedikeret uplink at holde styr på. Når lysdioderne lyser, er udstyret forbundet, og alt kører på samme netværk med de adresser, routeren uddeler. Skal du forbinde flere etager eller et udhus, kan du roligt sætte endnu en model i forlængelse — så længe du ikke laver en løkke tilbage til udgangspunktet, håndterer moderne udstyr det uden problemer. Vil du være helt sikker, kan du tegne netværket på et stykke papir først: routeren øverst, og derunder de steder, hvor der skal være udstyr forbundet.
En administreret model kræver et par minutter mere. Efter at have sluttet den til finder du dens adresse — enten den faste, producenten har sat fra fabrikken, eller den, routeren har tildelt — og logger ind i webgrænsefladen fra en browser. Herfra kan du oprette VLAN, sætte porte i forskellige grupper og slå QoS til, hvis noget trafik skal prioriteres over anden. Vores råd er at lade alt stå til fabriksindstilling første gang og først begynde at ændre, når du ved præcis hvorfor. Skift adgangskoden med det samme, og opdatér firmwaren, inden udstyret kobles på Ethernet — det er de to eneste vedligeholdelsesopgaver, der reelt har betydning. Har du problemer bagefter, er et tryk på reset-knappen altid en farbar vej tilbage.
Fordele ved en switch i hjemmet og på kontoret
Den mest håndgribelige fordel er, at et kablet net giver en stabil forbindelse, som ikke svinger med naboens trådløse udstyr eller med afstanden til routeren. Stationære computere, spillekonsoller, tv-bokse og NAS-drev står alligevel fast og kan lige så godt køre på Ethernet, og de har derfor mere gavn af en ledning end af en trådløs forbindelse. Når de er forbundet med kabel, aflaster du samtidig det trådløse, så telefoner og bærbare får mere plads at arbejde på. På et kontor er gevinsten den samme, bare i større skala: jo flere maskiner du kan forbinde med kabel, jo mindre trængsel bliver der på den trådløse del af dit netværk.
Den anden fordel er økonomisk. Selv de billigste modeller i denne test koster omkring 125 kroner og holder i mange år, fordi der hverken er bevægelige dele eller batterier. Til sammenligning koster det ofte det mangedobbelte at udvide med trådløst udstyr, som desuden skal opdateres og udskiftes med jævne mellemrum. Den er i den forstand et af de billigste og mest varige køb, du kan gøre til dit netværk — og fordi udstyret er bagudkompatibelt, kan du flytte det med over i et nyt hjem uden at tænke over, om det passer til de standarder for Ethernet, der gælder om fem år.
Konklusion — hvilken model bør du vælge?
Den bedste netværksswitch er den, der matcher dit behov, ikke den med flest funktioner. Tæl først, hvor mange computere og andre apparater du skal forbinde, og læg to udtag i overskud. Vælg dernæst hastighed: Gigabit Ethernet med 1 Gbit/s dækker langt de fleste hjem, mens 2,5 Gbit/s kun betaler sig, hvis du flytter store filer internt. Beslut så, om du har brug for administration — for de fleste er svaret nej, og en model, der bare er plug and play, er både billigere og nemmere at leve med. Har du kameraer eller adgangspunkter uden stikkontakt i nærheden, skal du derimod op i en PoE-model og regne dit effektbudget efter.
Vores samlede favorit er TP-Link TL-SG105: den er lydløs, solidt bygget, plug and play og koster mindre end en pizza. Skal du have administration med, er NETGEAR GS305E det bedste udgangspunkt, og skal du forsyne udstyr over kablingen, er Cudy GS1005P vores anbefaling. Uanset hvad du vælger, får du mest ud af pengene ved at prioritere ordentlig kabling og et solidt metalkabinet frem for funktioner, du aldrig kommer til at bruge — et kablet net er nemlig først og fremmest et spørgsmål om stabilitet, og den kommer fra grundig opsætning og gode komponenter, ikke fra det største datablad.
