Er en sodavandsmaskine en god forretning?
Kan det betale sig at købe en sodavandsmaskine? Her får du regnestykket ærligt – uden opfundne besparelsestal. Vi viser dig formlen, de tal du selv skal slå op, hvornår maskinen er tjent hjem, og hvad plastbesparelsen betyder.
“Den har tjent sig selv ind på ingen tid” hører man ofte om sodavandsmaskiner. Nogle gange passer det – og nogle gange gør det ikke. Om en sodavandsmaskine eller kulsyremaskine er en god forretning for netop dig, afhænger fuldstændig af, hvor meget danskvand I drikker, og hvad I ellers ville have købt. Vi giver dig ikke et opfundet besparelsestal her, for patronpriser og vandpriser svinger fra måned til måned og fra butik til butik. I stedet får du regnemetoden, så du kan regne det ud med dine egne, aktuelle tal – og en ærlig gennemgang af, hvornår det ikke kan betale sig.
De tre udgifter, du skal regne med
En sodavandsmaskine har en engangsudgift og to løbende:
- Maskinen (engangs). Prisspændet er stort – fra de helt simple manuelle modeller til stål- og eldrevne maskiner, der koster mangefold mere. Der følger som regel mindst én flaske og ofte en patron med.
- Kulsyrepatroner (løbende). Den klart største driftsudgift. Du betalte for metalflasken første gang, og bytter derefter til en lavere pris. Se detaljerne i vores artikel om kulsyrepatroner.
- Flasker (løbende, men sjældent). Plastflasker har en udløbsdato og skal skiftes med jævne mellemrum; glasflasker holder, indtil de går i stykker. Se glasflaske eller plastflaske.
Selve postevandet er i praksis en ubetydelig post i regnestykket sammenlignet med patronen – men det er ikke gratis, så tag det med, hvis du vil være helt præcis.
Formlen: sådan regner du det selv ud
Regnestykket har kun tre trin, og du kan lave det på fem minutter med din seneste kvittering i hånden.
Trin 1 – find din literpris med maskine.
Tag prisen på at bytte en kulsyrepatron (ikke nyprisen med flaske), og divider med det antal liter, du reelt får ud af en patron:
Literpris med maskine = byttepris pr. patron ÷ antal liter pr. patron
Brug dit eget literantal, ikke tallet på etiketten. Bruser du hårdt, får du en del færre liter end angivet – tæl med over en enkelt patron, så kender du dit rigtige tal.
Trin 2 – find din literpris uden maskine.
Tag prisen på den danskvand, du faktisk ville have købt, og regn den om til literpris. Her snyder mange sig selv: hvis I i dag drikker den billigste discount-danskvand i flerpak, er det den, du skal regne med – ikke en dyr importeret mærkevare. Husk at holde pant uden for regnestykket, da du får den igen.
Trin 3 – find tilbagebetalingstiden.
Antal liter, før maskinen er tjent hjem = maskinens pris ÷ (literpris uden maskine − literpris med maskine)
Divider til sidst med, hvor mange liter danskvand I drikker om ugen, og du har svaret i uger. Er forskellen mellem de to literpriser lille, bliver tallet stort – og så er maskinen mest et komfortkøb.
Hvornår betaler det sig – og hvornår gør det ikke?
Uden at sætte kroner på kan man godt sige noget generelt om, hvilken vej regnestykket typisk falder ud:
- Det taler for maskinen: I drikker meget danskvand hver uge; I køber i dag mærkevare-danskvand eller flaskevand; I slæber kasser hjem fra butikken; I har en simpel, billig maskine; og I bruser moderat, så patronen rækker langt.
- Det taler imod maskinen: I drikker mest almindeligt postevand og kun sjældent bobler; I køber i forvejen den billigste discount-danskvand; I har valgt en dyr designmaskine; eller I bruser meget hårdt, så patronen holder kort.
Groft sagt: jo mere danskvand I drikker, jo bedre er forretningen – og jo billigere den vand I sammenligner med er, jo længere er tilbagebetalingstiden. En dyr maskine kan sagtens være pengene værd, men så er det for designets og komfortens skyld, ikke for besparelsens.
De poster, folk glemmer
- Sirup. Laver I sodavand og ikke bare danskvand, kommer sirup oveni, og så ændrer regnestykket sig markant. Sammenlign i så fald med prisen på færdig sodavand, ikke på danskvand.
- Flasker, der skal skiftes. Plastflaskernes udløbsdato er en reel, tilbagevendende udgift over årene.
- Nyprisen på den første patron. Følger der ikke en patron med maskinen, skal den dyrere førstegangspris med i engangsudgiften.
- Transport til ombytning. Skal du køre en ekstra tur eller betale fragt for at bytte online, æder det en del af besparelsen.
- At forbruget stiger. Når bobler er lige ved hånden, drikker de fleste mere danskvand end før. Det er ofte en fordel for helbredet, men det er ikke en besparelse.
Plastbesparelsen og kasserne
For mange er det ikke kronerne, men plasten og slæbet, der afgør sagen. En husstand, der drikker danskvand dagligt, køber et anseligt antal engangsflasker om året, og hver af dem skal produceres, transporteres, køres hjem og afleveres igen. Med en sodavandsmaskine erstattes de af nogle få flasker, du bruger igen og igen, og af en metalpatron, der cirkulerer i et lukket kredsløb.
Det danske pantsystem gør, at engangsflasker ikke bare ryger i naturen – de bliver indsamlet og genanvendt – så plastbesparelsen skal ikke overdrives. Men genbrug slår genanvendelse: den flaske, du fylder igen, kræver hverken ny produktion eller ny transport. Dertil kommer den helt praktiske gevinst, som mange faktisk værdsætter højest: ingen kasser at slæbe, ingen tomme flasker der fylder i køkkenet, og ingen ture til flaskeautomaten.
Komfortværdien – den der ikke står i regnearket
Vær ærlig omkring, hvad du reelt køber. Ud over eventuelle sparede kroner får du: koldt danskvand på et halvt minut, når du vil have det; mulighed for selv at bestemme, hvor hårde boblerne skal være; ingen tunge kasser; og mindre rod. Omvendt får du en maskine, der fylder på køkkenbordet, en patron der engang imellem skal byttes, og flasker der skal vaskes. For en del husstande er det de faktorer – ikke literprisen – der afgør, om maskinen bliver stående fremme eller ender i skabet.
Drejer det sig mest om at få bedre vand snarere end bobler, kan en vandfilterkande eller en god drikkedunk være en billigere vej til det samme mål.
Konklusion: kan det betale sig?
For husstande, der drikker meget danskvand og i dag køber den i butikken, er svaret som regel ja – og jo dyrere vand I køber i dag, jo hurtigere er maskinen tjent hjem. Drikker I kun bobler en gang imellem og køber billig discount-danskvand, bliver tilbagebetalingstiden lang, og så er maskinen først og fremmest et komfort- og miljøkøb. Regn det ud med formlen ovenfor og dine egne, aktuelle priser i stedet for at stole på et rundt besparelsestal fra en reklame – og hold især øje med, hvor mange liter du reelt får ud af en patron. Er du landet på, at det giver mening, kan du finde en model, der passer til forbrug og budget, i vores test af de bedste sodavandsmaskiner.
Ofte stillede spørgsmål
Kan det betale sig at købe en sodavandsmaskine?
Det afhænger af, hvor meget danskvand I drikker, og hvad I køber i dag. Drikker I meget og køber mærkevare-danskvand i butikken, er maskinen typisk tjent hjem forholdsvis hurtigt. Drikker I sjældent bobler og køber den billigste discount-danskvand, bliver tilbagebetalingstiden lang, og så er maskinen mest et komfortkøb.
Hvordan regner jeg ud, om en sodavandsmaskine kan betale sig?
Divider bytteprisen på en kulsyrepatron med det antal liter, du reelt får ud af den – det er din literpris med maskine. Sammenlign med literprisen på den danskvand, du faktisk ville have købt. Divider til sidst maskinens pris med forskellen på de to literpriser, og du ved, hvor mange liter der skal til, før maskinen er tjent hjem.
Hvad koster det i drift at have en sodavandsmaskine?
Den store post er kulsyrepatronen, som byttes løbende. Dertil kommer nye flasker med års mellemrum, fordi plastflasker har en udløbsdato, og eventuelt sirup, hvis I laver sodavand og ikke kun danskvand. Selve postevandet er en ubetydelig udgift ved siden af patronen.
Er en dyr sodavandsmaskine bedre end en billig?
Ikke på boblerne – gassen er den samme ren CO2 uanset pris. Du betaler for materialer, design og betjeningskomfort som automatisk karbonering og faste bruse-niveauer. Ser du udelukkende på økonomien, er den billige model tjent hjem hurtigst.
Sparer man plast med en sodavandsmaskine?
Ja, i den forstand at nogle få genbrugsflasker erstatter mange engangsflasker, som ellers skulle produceres og transporteres. Det danske pantsystem sikrer, at engangsflasker bliver genanvendt, så gevinsten skal ikke overdrives – men genbrug er stadig bedre end genanvendelse, og du slipper for at slæbe kasser.
Hvor lang tid går der, før en sodavandsmaskine er tjent hjem?
Det afhænger helt af maskinens pris, patronprisen, hvor mange liter du får ud af en patron, og hvad du sammenligner med. Fordi både patron- og vandpriser svinger, giver det ikke mening med et fast tal – regn det ud med dine egne, aktuelle priser og jeres ugentlige forbrug.
Er det billigere at lave sodavand end at købe den?
Laver du sodavand med sirup, skal du sammenligne med prisen på færdig sodavand og ikke med danskvand, og du skal lægge siruppen til dine udgifter. Regnestykket er det samme – find din literpris med maskine plus sirup, og hold den op mod literprisen på den sodavand, I ellers ville have købt.