SodaStream eller et andet mærke – hvad er forskellen?

SodaStream er blevet et hverdagsord på samme måde som “gaffatape” – mange siger SodaStream, når de mener en sodavandsmaskine. Men der findes en række andre mærker på det danske marked, og de laver bobler efter nøjagtig samme princip: komprimeret CO2 fra en patron presses ned i koldt vand i en flaske. Selve boblerne er altså ikke forskellen. Denne artikel anbefaler ikke et bestemt mærke – det hører hjemme i en test. I stedet gennemgår vi neutralt de tre ting, der reelt adskiller maskinerne, og som du er bundet af, længe efter du har glemt, hvad maskinen kostede: patron-standarden, flaskerne og tilgængeligheden af patroner.

Patron-standarden: skruegevind eller quick-connect

Dette er den vigtigste forskel, og den er teknisk, men afgørende. Kulsyrepatroner findes grundlæggende i to tilslutningstyper:

• Skruegevind. Den klassiske og bredest udbredte løsning, hvor patronen skrues fast i maskinen. Gevindet følger en fælles standard, som en lang række producenter bruger, og derfor kan skruepatroner i vid udstrækning gå på tværs af mærker. Ældre SodaStream-modeller bruger skruegevind, og det gør flere af de øvrige mærker på markedet også.
• Quick Connect. SodaStream introducerede med nyere modeller – blandt andet Terra, Art og Duo – en patron, der klikkes i i stedet for at blive skruet fast. Det er hurtigere og nemmere i praksis, men patronen er ikke den samme som en skruepatron og kan ikke bruges i en skruemaskine eller omvendt.

Konsekvensen er værd at forstå, før du køber: en maskine med skruegevind giver dig et bredere felt af patronleverandører og ombytningssteder, mens en maskine med Quick Connect knytter dig tættere til det ene kredsløb. Ingen af delene er forkert – klik-systemet er reelt nemmere at håndtere i hverdagen – men det er en bindingsgrad, du bør vælge bevidst. Vi går i dybden med selve patronen i artiklen om kulsyrepatroner: bytte, pris og levetid.

Flaskerne: passer de på tværs af mærker?

Kort svar: som regel ikke. Selvom flaskerne ligner hinanden, har producenterne hver deres tilslutning til maskinen, og en flaske fra ét mærke kan sjældent bruges i en maskine fra et andet. Det er ikke bare et spørgsmål om at få den til at sidde fast – flasken skal kunne holde til trykket og slutte tæt, og derfor bør du kun bruge flasker, der er godkendt til netop din maskine.

Det har to praktiske følger. For det første er ekstra flasker og reserveflasker en mærkespecifik udgift, du skal regne med. For det andet skal du tjekke, hvilke flasketyper maskinen overhovedet accepterer – ikke alle maskiner kan tage glasflasker, og plastflasker har en udløbsdato. Begge dele behandler vi i artiklen om glasflaske eller plastflaske.

Tilgængelighed af patroner – det du mærker i hverdagen

En sodavandsmaskine er kun praktisk, så længe du nemt kan få fyldt patroner. Derfor er tilgængeligheden mindst lige så vigtig som maskinens design. Spørg dig selv, før du vælger mærke:

• Fører den butik, jeg alligevel handler i, den her patrontype?
• Er der mere end ét sted i min by, der kan bytte den? Ét enkelt udsalgssted er sårbart.
• Findes der en online-ombytning som backup, og hvad koster fragten?
• Kan jeg få patroner fra flere leverandører, eller kun fra producenten selv?

De mest udbredte patrontyper vinder her, simpelthen fordi butikkerne fører det, folk efterspørger. Bor du i en mindre by, betyder det ekstra meget – der kan et nichemærke betyde, at du enten skal køre langt eller bestille hjem hver gang.

Hvad de fleste mærker er enige om

Det er værd at slå fast, hvor lidt der egentlig adskiller maskinerne på selve funktionen. Stort set alle bordmodeller:

• bruger ren CO2 fra en patron – der er ingen kvalitetsforskel på gassen;
• karbonerer i flasken, så vandet aldrig løber ind i maskinen;
• er beregnet til koldt vand og kun vand – sirup tilsættes altid bagefter;
• lader dig regulere brusen ved at trykke flere eller færre gange.

Den reelle forskel ligger i betjeningen (manuelt tryk mod motoriseret eller elektrisk karbonering med forudindstillede niveauer), materialerne (plastkabinet mod stål) og hvordan flasken sættes i (skrues i eller vippes/klikkes på plads). Det er komfort- og designforskelle, ikke smagsforskelle.

Strøm eller ikke strøm

De fleste sodavandsmaskiner er helt uden strøm – al energien kommer fra trykket i patronen og fra din hånd. Det gør dem enkle, driftsikre og frit placerbare på køkkenbordet, i sommerhuset eller på kontoret. Nogle modeller er eldrevne og karbonerer automatisk med et enkelt tryk og faste bruse-niveauer, hvilket giver et mere ensartet resultat og er lettere for hænder med lidt kræfter. Til gengæld kræver de en stikkontakt og har flere dele, der kan gå i stykker. Der findes desuden fastmonterede løsninger, der kobles direkte på vandhanen; de hører til en anden kategori og er et større indgreb i køkkenet.

Hvad du bør tjekke, før du vælger mærke

• Patrontype – skruegevind eller quick-connect, og hvilken du kan skaffe lokalt.
• Ombytningssteder i din nærhed – gerne mere end ét.
• Flasker: hvilke følger med, hvad koster ekstra flasker, og tager maskinen glas?
• Reservedele – kan pakninger og flasker købes om nogle år, eller er modellen udgået?
• Betjening – skal maskinen kunne bruges af børn eller af hænder med begrænset kraft?
• Plads og udseende – maskinen kommer til at stå fremme, og en høj flaske kræver højde under overskabet.

Konklusion

SodaStream er det mest kendte mærke og har det bredeste udvalg af tilbehør, men de øvrige mærker laver bobler på præcis samme måde. Det, du reelt vælger, er et patron-kredsløb: skruegevind giver flest ombytningsmuligheder på tværs af leverandører, mens quick-connect er nemmere i hånden, men binder dig tættere til ét system. Flasker går sjældent på tværs af mærker, så regn dem som en mærkespecifik udgift. Vælg efter, hvilke patroner du nemt kan bytte der, hvor du bor – det betyder mere i hverdagen end kabinettets materiale. Skal du finde den konkrete model, så se vores test af de bedste sodavandsmaskiner, og læs mere om driften i vores artikel om kulsyrepatroner.