Sådan vælger du den rigtige pedaltræner
Pedaltrænere ser næsten ens ud på billederne, men de fem punkter nedenfor afgør, om maskinen bliver brugt eller ender under sengen.
Hvem er en pedaltræner egentlig til?
Fire grupper får mest ud af den. Genoptræning: efter en operation, et brud eller en periode i sengen, hvor leddene skal i bevægelse igen, før man kan gå ret langt. Ældre med nedsat mobilitet: hvor en almindelig motionscykel er umulig at komme op på, men benene stadig skal bruges dagligt. Stillesiddende arbejde: hvor målet ikke er kondition, men at blodet cirkulerer, og benene ikke står stille i otte timer. Nedsat mobilitet generelt: hvor gang er svært eller smertefuldt, men cirkelbevægelsen i en siddende stilling går fint. Fælles for dem alle er, at pedaltræneren skal opfattes som en måde at få bevægelse ind i en hverdag, der ellers er stillesiddende — ikke som et træningsapparat, der skal bygge form.
Magnetisk eller friktionsmodstand
Det er den vigtigste tekniske forskel. En friktionsmodstand fungerer som en bremseklods, der presses mod hjulet — den justeres typisk med en skrue, den kan larme, og modstanden føles ujævn, fordi klodsen slides. En magnetisk modstand bremser med magneter uden fysisk kontakt: den er mærkbart mere jævn, næsten lydløs, og den slides ikke. Skal maskinen bruges, mens der ses fjernsyn, eller mens du taler i telefon på kontoret, er den magnetiske forskel ikke en detalje — det er hele forskellen på, om den kan bruges i de situationer. De magnetiske modeller har typisk også faste trin, så du kan vende tilbage til præcis samme modstand næste gang, hvor en skrue kræver, at du finder følelsen igen.
Kan den bruges til både ben og arme?
De fleste pedaltrænere markedsføres til begge dele, og princippet er, at du stiller maskinen op på et bord og træder med hænderne i stedet for fødderne. Det virker — men kun hvis maskinen bliver stående på bordet. Uden vægt nok glider den, hver gang du trækker, og de fleste modeller har ingen håndtag eller sugekopper til at holde imod. Er armtræning en reel del af formålet, så vælg den tungeste model, du kan finde — Tunturi Cardio Fit M35 pedaltræner med 2,5 kg svinghjul vejer 6,7 kg i alt, hvilket er markant mere end de lette rørmodeller — og læg et skridsikkert underlag mellem maskinen og bordpladen. Alternativt kan du sætte den på gulvet og lade den støde op mod en væg, mens du træder med hænderne. Er armtræning kun en bonus, du sjældent bruger, betyder det mindre.
Stabilitet og skridsikring — den hyppigste klage
Hvis der er én ting, brugere klager over på tværs af alle mærker og prisklasser, er det, at maskinen vandrer hen ad gulvet. Fysikken er ligetil: du sidder i en stol og skubber fremad, og en maskine på fem-syv kilo har ikke masse nok til at holde imod. Der er tre ting, der hjælper. Brede stabilisatorer, som på Tunturi Cardio Fit M45 pedaltræner med magnetisk modstand, giver et større fodaftryk. Egenvægt hjælper — en stålramme skrider mindre end plast. Og underlaget er afgørende: på laminat, fliser eller parket skal der et tæppe eller en skridsikker gummimåtte under, uanset hvor god maskinen er. Den billigste løsning er at stille den op mod en væg eller en sofafod, så den har noget at støde imod.
Under skrivebordet: mål højden først
Pedaltræneren er blevet populær som løsning på stillesiddende kontorarbejde, og den fungerer godt der — men kun hvis den fysisk passer. Problemet er højden. En pedaltræner er typisk 25-30 cm høj, og pedalerne hæver knæet yderligere på vej rundt. Er dit skrivebord standardhøjde, og sidder du i en kontorstol i normal højde, støder knæene mod bordpladen i toppen af hvert tråd. Mål afstanden fra gulv til underkant af bordpladen, inden du bestiller, og sammenlign med maskinens højde plus mindst ti centimeter til knæets bevægelse. Hæver du bordet — eller har du et hæve-sænke-bord — er problemet løst. Ellers skal du vælge en af de laveste modeller og eventuelt sænke stolen.
Display: hvad du faktisk får brug for
Næsten alle modeller viser tid, distance, omdrejninger og kalorier. Vær opmærksom på, at kalorietallet på denne type maskiner er et groft estimat — det er beregnet ud fra omdrejninger uden at kende din vægt eller puls, og det skal ikke bruges til noget, der ligner et regnskab. Tid og omdrejninger er derimod brugbare, netop fordi de er konkrete: “tyve minutter” eller “trehundrede omdrejninger” er et mål, man kan holde sig til. Og der findes brugere, for hvem den bedste skærm er ingen skærm — modeller uden display har hverken batterier eller elektronik, der kan svigte.
Et supplement, ikke en erstatning
Det er værd at være ærlig om: en pedaltræner giver ikke samme effekt som at gå en tur, cykle udenfor eller træne på en rigtig motionscykel. Modstanden er begrænset, kroppen er understøttet af stolen, og du bruger hverken balance eller vægtbærende muskulatur. Det, den gør godt, er at få bevægelse ind, hvor der ellers ingen ville være — og for et menneske, der sidder ned det meste af dagen, er det en reel forskel. Betragt den som et supplement til den bevægelse, du kan få på andre måder, og som et redskab til at holde led og kredsløb i gang. Er du i tvivl om, hvad der er passende efter en operation eller ved en kronisk lidelse, så spørg din fysioterapeut eller læge først.
Vores anbefaling
Skal maskinen bruges dagligt, er Tunturi Cardio Fit M45 pedaltræner med magnetisk modstand det bedste valg — magnetisk modstand i otte trin, brede stabilisatorer mod at den vandrer, og en aftagelig skærm. Vil du have den samme jævne magnetiske følelse uden at betale for Bluetooth, giver Tunturi Cardio Fit M35 pedaltræner med 2,5 kg svinghjul mest for pengene. Kan brugeren ikke selv trække pedalerne rundt, er en elektrisk model den eneste type, der virker — der er VirtuFit MB450 elektrisk pedaltræner med hjælpemotor og 12 hastigheder det mest fornuftige køb. Og bor du småt, eller skal maskinen kunne pakkes væk mellem hver brug, er Foldbar pedaltræner til ben og arme med LCD-skærm og justerbar modstand den løsning, der oftest afgør, om den rent faktisk bliver brugt.
