Sådan vælger du det rigtige TENS-apparat
Valget handler om, hvad du skal bruge det til, hvor mange steder det gør ondt, og hvor meget du vil kunne skrue på selv. Men start med sikkerheden — den er ikke til forhandling.
Hvem må ikke bruge TENS
Det her afsnit er vigtigere end resten af guiden. Du må ikke bruge TENS, hvis du har pacemaker, ICD eller anden implanteret elektronisk enhed — strømmen kan forstyrre den. Er du gravid, skal du have lægens godkendelse først. Har du epilepsi eller hjertesygdom, skal du tale med din læge, inden du begynder. Placér aldrig elektroderne på halsen eller forsiden af nakken, over hjertet, på åbne sår, på betændt eller følelsesløs hud, eller i nærheden af øjnene. Brug det ikke i bad eller under kørsel. Og hvis du er i tvivl om, hvad dine smerter skyldes, så få dem undersøgt først — TENS lindrer symptomet, det behandler ikke årsagen, og en smerte, der bliver ved, skal udredes.
TENS eller EMS — hvad er forskellen?
TENS er til smerte. Impulserne er hurtige og svage, de gør ikke musklen til noget, og du mærker det som en prikken eller summen. EMS er til musklen: impulserne er kraftigere og langsommere, og de får musklen til at trække sig sammen synligt. EMS bruges til at aktivere en muskel, der er svækket efter skade eller inaktivitet — ikke som erstatning for træning. De fleste apparater i guiden kan begge dele, og har du hovedsageligt brug for smertelindring, er det TENS-programmerne, du kommer til at bruge.
Kanaler, elektroder og programmer
To kanaler betyder to elektrodepar, altså ét område ad gangen. Fire kanaler og otte elektroder — som på Beurer EM 80 og Beurer EM 89 — lader dig behandle to områder samtidig, hvilket sparer tid, hvis du både har ondt i lænden og i skulderen. Har du kun ét smertepunkt, er de ekstra kanaler spildte penge. Antallet af programmer betyder mindre, end producenterne antyder; de fleste ender med at bruge to-tre faste. Er du usikker på placeringen, er et app-styret apparat som Bluetens Tens Classic 2 den letteste vej ind, fordi appen viser, hvor puderne skal sidde.
Batteri eller genopladeligt
De klassiske Beurer-modeller kører på almindelige batterier, mens de fleksible pads og Bluetens er genopladelige. Batteri er ikke en ulempe i sig selv — apparaterne bruger meget lidt strøm, og du kan altid skifte batteri, når det er tomt. Genopladeligt er til gengæld nødvendigt på de ledningsfri pads, der skal sidde tæt på kroppen. Vælg efter formen, ikke efter strømkilden.
Elektrodepuderne er den løbende udgift
Selve apparatet er en engangsudgift, men de selvklæbende elektroder er en sliddel. De mister klæbeevne efter typisk 20-30 anvendelser, og så skal de skiftes — regn med en fast, tilbagevendende udgift, hvis du bruger apparatet ofte. Varmeelektroder som dem til Beurer EM 59 er dyrere end de almindelige, og på de fleksible pads er klæbefladen en del af selve enheden. Tjek prisen på reserveelektroder til den model, du overvejer — det er dér, den reelle langtidsomkostning ligger.
Vores anbefaling
For de fleste er Beurer EM 49 Digital TENS/EMS-apparat det rigtige sted at starte — TENS, EMS og massage i én enhed, fire elektroder med, og seks forhandlere at presse prisen hos. Har du stive muskler frem for ren nervesmerte, er varmen i Beurer EM 59 pengene værd. Er du usikker på, hvor elektroderne skal sidde, guider appen i Bluetens Tens Classic 2 dig hele vejen. Vil du have færrest mulige knapper, er Omron E3 Intense den enkleste. Er det menstruationssmerter, er den ledningsfri Beurer EM 50 Menstrual Relax bygget til netop det. Og vil du bare finde ud af, om TENS overhovedet hjælper dig, koster Rubicson TENS/EMS-muskelstimulator en femtedel af de andre.
