Ventilatorens strømforbrug: hvad koster det at køre den?

Det er et af de spørgsmål, der får folk til at slukke ventilatoren, selvom de egentlig godt kunne bruge den: hvad koster det at have den kørende hele natten? Svaret overrasker de fleste positivt. En ventilator er nemlig et af de mest strømbeskedne apparater i hjemmet – i en helt anden liga end aircondition, tørretumbler og elradiator. Her får du selve regnestykket, så du kan regne på din egen model og din egen elpris, typiske forbrug for de forskellige ventilatortyper, og en ærlig sammenligning med aircondition.

Sådan regner du det ud

Du skal bruge to tal: ventilatorens effekt i watt (W), som står på typeskiltet eller i manualen, og din elpris i kroner pr. kWh, som du finder på din elregning. Så er formlen:

Watt ÷ 1.000 × antal timer × kr. pr. kWh = prisen

Et eksempel: en ventilator på 45 W, der kører i 8 timer om natten, bruger 45 ÷ 1.000 × 8 = 0,36 kWh. Koster din strøm 2,50 kr. pr. kWh, lander natten på cirka 90 øre. Kører den hver nat i en måned, taler vi om størrelsesordenen en snes kroner. Elprisen svinger over tid og mellem selskaber og aftaletyper, så sæt din egen pris ind – men størrelsesordenen holder: en ventilator er billig at køre.

Typiske watt-tal for de forskellige typer

Forbruget afhænger af typen, størrelsen, motoren og ikke mindst hvilket hastighedstrin du kører på. Som groft pejlemærke:

• Bordventilator og lille USB-ventilator: i den allerlaveste ende – ofte kun et par watt til nogle få tiere af watt. Det billigste, du kan have kørende.
• Tårnventilator: typisk et sted i intervallet fra omkring tyve til tres watt, afhængigt af størrelse og trin.
• Gulvventilator: i samme størrelsesorden, men de kraftigste modeller ligger højere, fordi de flytter mere luft.
• Loftventilator: ofte lavt forbrug i forhold til den luftmængde, den flytter, fordi store vinger drejer langsomt.
• Modeller med DC-motor: mærkbart lavere end tilsvarende AC-modeller – ofte omkring det halve eller mindre ved samme luftmængde.

Bemærk, at det tal, producenten oplyser, som regel gælder højeste trin. Kører du på laveste trin, er det reelle forbrug typisk væsentligt lavere – og det er dér, de fleste kører om natten. Vil du vide præcis, hvad din egen ventilator bruger, kan du måle det med en simpel stikkontaktmåler.

Ventilator kontra aircondition

Her bliver forskellen for alvor tydelig. Hvor en ventilator ligger på nogle få tiere af watt, trækker et mobilt airconditionanlæg typisk fra flere hundrede watt og op i kilowatt-området, fordi det skal drive en kompressor, der reelt fjerner varme fra rummet. I praksis betyder det, at en aircondition ofte bruger i størrelsesordenen ti til tredive gange så meget strøm som en ventilator – og forskellen slår direkte igennem på regningen.

Til gengæld gør de to apparater ikke det samme. En aircondition sænker faktisk rumtemperaturen; en ventilator gør ikke, den flytter bare luft, så det føles køligere på huden. Det er en vigtig skelnen, som vi forklarer nærmere i artiklen om, hvorvidt en ventilator egentlig køler rummet. Hvis du kan nøjes med følelsen af køling, er ventilatoren langt den billigste vej – skal temperaturen reelt ned, kræver det en aircondition, og så følger strømforbruget med. En mellemvej for nogle er en luftkøler, der bruger fordampning af vand, men som heller ikke kan måle sig med en rigtig aircondition i køleevne.

Hvad driver forbruget op og ned?

• Hastighedstrinnet er den største enkeltfaktor. Højeste trin kan bruge flere gange så meget som laveste – og på laveste trin er luften ofte rigelig alligevel.
• Motortypen. En DC-motor er markant mere effektiv end en AC-motor og tjener ofte merprisen ind, hvis ventilatoren kører mange timer.
• Størrelsen. En stor ventilator, der kører langsomt, kan flytte samme luftmængde som en lille, der kører hurtigt – med mindre strøm og mindre støj.
• Driftstiden. Det er timerne, der koster. En timerfunktion, der slukker efter du er faldet i søvn, er derfor både det simpleste og mest effektive sparegreb.
• Standby. Ventilatorer med display og fjernbetjening bruger en smule strøm, selv når de er slukket. Beløbet er lille, men vil du undgå det, kan du tage stikket ud.

Sådan sænker du forbruget uden at mærke det

De mest effektive greb koster ingenting. Brug timeren, så ventilatoren ikke kører videre til klokken syv om morgenen, når du sov klokken elleve. Kør på et lavere trin og flyt ventilatoren tættere på i stedet – oplevelsen bliver den samme, forbruget falder. Brug oscillation, hvis flere skal have gavn af den, i stedet for at have to ventilatorer kørende. Og hold luften ude, mens den er varm: mørklægning og lukkede gardiner om dagen gør mere for temperaturen end en ekstra ventilator – se vores test af de bedste mørklægningsgardiner. Hvornår og hvor du bedst placerer ventilatoren, gennemgår vi i artiklen om placering og natbrug.

Er det billigere med en loftventilator?

En loftventilator er ofte effektiv målt på luftmængde pr. watt, fordi store vinger kan dreje langsomt og alligevel flytte meget luft. Til gengæld koster montering og installation, og den kan ikke flyttes med rundt. Skal luften cirkulere i det samme rum hver sommer, kan den være en fornuftig langtidsløsning – se vores test af de bedste loftventilatorer. Skal du bare have luft i soveværelset i de tre uger om året, hvor det er varmest, er en almindelig ventilator både billigere og mere fleksibel.

Konklusion: ventilatoren er billig i drift

Regn selv efter med formlen watt ÷ 1.000 × timer × kWh-pris – for de fleste ventilatorer ender en hel nat på under en krone, og en hel sommer på et beløb, der ikke er værd at bekymre sig om. Vil du alligevel spare, ligger de største gevinster i at bruge timeren, køre på et lavere trin og vælge en model med DC-motor, hvis den skal køre mange timer. Skal temperaturen reelt ned og ikke bare føles lavere, er det en aircondition, du skal have – med et helt andet strømforbrug til følge. Skal du finde en ventilator, der er effektiv i drift, kan du se vores test af de bedste ventilatorer, eller starte med artiklen om tårn-, gulv- og bordventilatorer, hvis du er i tvivl om typen.