Sådan vælger du det rigtige tyggeben til din hund
Der findes ikke ét tyggeben, der passer til alle hunde. Valget afhænger af, hvor hårdt din hund tygger, hvor gamle tænderne er, om maven kan tåle fedt — og om du vil have et spiseligt ben eller noget, der holder i uger. Her er det, du skal se på.
Vælg først type
Naturlige tyggeben (yak-osteben, oksesene, griseører, tørrede knogler) er ét eller få råvarer uden tilsætning. Råhud findes rullet og presset — det pressede holder markant længere. Dental-tyggeben er formet og presset, så tyggearbejdet skraber tandbelægning af. Gummi- og nylonben er ikke spiselige, men kan bruges igen og igen og tilfører ingen kalorier. En god snackskuffe indeholder typisk to-tre af typerne til forskellige situationer.
Match hårdheden til hundens tænder
Tommelfingerreglen er, at et tyggeben ikke bør være hårdere, end at du kan lave et mærke i det med en fingernegl eller bøje det en anelse. Tørrede knogler og hårde osteben er over den grænse, og hunde, der bider frem for at gnave, kan flække en kindtand på dem. Ældre hunde, hunde med reparerede tænder og hvalpe i tandskifte skal have de blødere typer.
Størrelse efter hundens vægt
Et tyggeben skal altid være for stort til at kunne sluges helt. Små hunde under 10 kg klarer sig med 10-15 cm-formater, mellemstore hunde på 10-25 kg passer til 15-20 cm, og store hunde over 25 kg skal op i 20 cm og opefter — eller i et XL-format, de kan holde fast med poterne. Tag altid resten fra, når stykket bliver lille nok til at forsvinde ned i én mundfuld.
Fordøjelighed og fedt
Sener, hinder og hårde osteben er magre og lette for maven. Griseører og marvben indeholder til gengæld meget fedt og kan give løs afføring, hvis hunden ikke er vant til dem — og de tæller i det daglige kalorieregnskab. Råhud fordøjes langsomt og skal derfor altid tygges under opsyn, så større stykker ikke sluges hele.
Tyggetid — hvad skal benet bruges til?
Skal hunden have ro i lang tid, er et hårdt osteben, et presset råhudsben eller en XL-okseknogle det rigtige. Skal det bare være en godbid efter turen, er en oksesene, en dental-stick eller en bøffelhudsrulle rigeligt. Vil du helt undgå kalorier, så vælg kaffetræ eller et gummiben og smør lidt pasta i overfladen.
Hold øje, hver gang
Uanset type gælder det, at hunden bør tygge under opsyn, at benet skiftes ud når det er slidt ned, og at nye typer introduceres i små mængder, så du opdager en dårlig mave i tide. Har du flere hunde, så giv tyggeben hver for sig — det er den slags ressource, der starter skænderier.
