Solfilter til teleskop bedst i test — sådan vurderer vi
Der findes ikke en dansk forbrugertest af solfiltre til teleskop på samme måde, som der findes uafhængige test af køleskabe, barnevogne eller cykelhjelme. Markedet er lille og specialiseret, og de filtre, danske solobservatører reelt bruger, kommer fra en håndfuld producenter: Baader Planetarium, Celestron, Explore Scientific, Thousand Oaks Optical og Omegon. Når vi vurderer, hvilket filter der klarer sig bedst, bygger det derfor ikke på en målebænk, men på en systematisk gennemgang af sikkerhedsdokumentation, pasform, optisk kvalitet, holdbarhed og pris i forhold til, hvad du faktisk får at se.
Vi vægter sikkerhed højest, og det er der en meget konkret grund til. At kigge på Solen gennem et teleskop uden et korrekt solfilter kan give permanent skade på nethinden i løbet af sekunder. Det sker uden smerte, fordi nethinden ikke har smertesans, og skaden opdages ofte først timer senere. Et teleskop samler lyset fra hele objektivets areal og koncentrerer det i ét brændpunkt: et 8″-teleskop indfanger flere hundrede gange så meget lys som dit øje alene, og den energi er rigelig til at brænde et blivende hul i det skarpe syn, længe før du når at kigge væk. Derfor er der ingen produkter i denne gennemgang, hvor vi går på kompromis med sikkerheden for at holde prisen nede.
Forbrugerrådet Tænk og “bedst i test”
Mange søger efter Forbrugerrådet Tænk, når de leder efter et solfilter, og det giver mening — Forbrugerrådet Tænk er den mest kendte danske testinstans. Men Forbrugerrådet Tænk tester ikke astronomiudstyr. Når Forbrugerrådet Tænk skriver om solfiltre, handler det om de UV-filtre, der sidder i solcreme, ikke om filtre til teleskop. Det er en helt anden produktkategori, og de to ting har intet med hinanden at gøre ud over navnet. Vi forklarer forskellen i et selvstændigt afsnit længere nede, fordi forvirringen er udbredt — og fordi det er afgørende at vide, at ingen solcreme og ingen solbriller beskytter dine øjne mod at kigge direkte på Solen gennem optik.
De kilder, der reelt bærer viden på området, er astronomiforhandlerne og de erfarne observatører: Baader Planetariums egne specifikationer for AstroSolar-folien, Celestrons dokumentation for Solar Safe-film, og de mange sammenligninger af film- og glasfiltre, der bliver delt i astronomifora. Det er dem, vi har læst, og dem vi henviser til i kildeafsnittet.
Sådan genkender du et sikkert solfilter
Et sikkert solfilter har tre kendetegn, og alle tre skal være opfyldt. For det første skal det blokere over 99,99 % af sollyset — både det synlige lys, den ultraviolette stråling og den infrarøde varme. Et filter, der kun dæmper det synlige lys, føles behageligt at kigge igennem, men lader varmen og UV passere, og netop den kombination er den farligste: pupillen åbner sig, fordi billedet virker mørkt, og slipper endnu mere usynlig stråling ind. For det andet skal filteret være produceret til direkte solobservation og mærket som sådan. Producenter, der leverer til astronomi, henviser typisk til ISO 12312-2, som er den standard, der dækker filtre og briller til at se direkte på Solen. For det tredje skal filteret monteres foran teleskopets objektiv — aldrig bagest i okularet.
Det sidste punkt er det, der oftest bliver overset. Ældre teleskoper, især billige begyndermodeller fra 1970’erne og 80’erne, blev solgt med et lille mørkt skruefilter, der skulle monteres i okularet. Den konstruktion er livsfarlig. Når filteret sidder bagest, har teleskopet allerede samlet alt lyset og koncentreret det præcis der, hvor filteret sidder. Glasset bliver glohedt og kan revne uden varsel — og i det sekund det sker, rammer ufiltreret sollys dit øje direkte. Har du arvet et teleskop med sådan et okularfilter, så smid filteret ud. Det kan ikke bruges til noget, uanset hvor pænt det ser ud.
Et rigtigt objektiv-solfilter sidder derimod forrest og fjerner det meste af lyset, før det overhovedet kommer ind i teleskopet. Optikken bliver ikke varm, okularet bliver ikke varmt, og der er ingen komponent bagude, der kan svigte og sende koncentreret lys videre. De fleste forstår hurtigt princippet, når de først har set forskellen. Kontrollér hver eneste gang, at filteret sidder helt fast og ikke kan blæse af i vinden — mange sikrer det med et par strimler tape. Husk også søgeren: en søgekikkert er et lille teleskop i sig selv og kan både brænde dit øje og antænde det, den peger på. Dæk søgeren til, eller tag den helt af, før du begynder.
Filmfiltre skal tjekkes for skader før hver eneste brug. Hold filteret op mod en almindelig lampe indendørs og se efter huller, ridser eller nålestik i folien. Ser du lyspunkter, skal filteret kasseres — et enkelt hul lader nok ufiltreret lys igennem til at gøre skade. Undgå at røre ved selve folien: olier og fedt fra fingrene sætter sig og kan med tiden nedbryde belægningen. Opbevar filteret tørt og støvfrit i sin emballage mellem observationerne.
Sådan vælger du det rigtige solfilter til dit teleskop
Når sikkerheden er på plads, handler valget først og fremmest om pasform. Objektiv-solfiltre skal passe præcist til teleskopets ydre rørdiameter — ikke til objektivets optiske åbning, men til det rør, filteret skal spændes fast omkring. Mål med en tommestok, før du bestiller. Nogle filtre er modelspecifikke: Celestron EclipSmart 6 SCT og EclipSmart 8 SCT/EdgeHD er designet til bestemte Celestron-teleskoper og sidder skræddersyet. Andre er justerbare — Explore Scientific Sun Catcher findes i intervaller som 110-130 mm og tilpasses med skruer eller filtklodser. De justerbare er mest fleksible, hvis du senere skifter teleskop, mens de modelspecifikke typisk sidder strammere fra fabrikken.
Størrelsen på teleskopet betyder også noget for, hvad du får at se. Et større objektiv indfanger mere lys og opløser flere detaljer på Solens skive, så solpletter, deres halvskygge og granuleringen træder tydeligere frem. Har du et stort teleskop, får du mest ud af et filter, der dækker den fulde åbning. Nogle vælger i stedet et mindre off-axis-filter, der kun dækker en del af åbningen — det er billigere, men koster opløsning, og det kræver, at resten af åbningen er fuldstændig lystæt.
Materialet er den anden store beslutning. Solfolie som Baader AstroSolar Safety Film regnes af mange erfarne observatører som referencen for skarphed og giver et neutralt, næsten hvidt billede af Solen. Folien er let, billig, og du kan bygge din egen holder, hvis du har tålmodigheden. Sortpolymer-filtre som Thousand Oaks Optical SolarLite giver typisk et varmere, orange billede, som mange synes er kønnere at se på, og materialet er robust og slidstærkt. Glasfiltre føles mest solide og holder længst, men kvaliteten svinger: uregelmæssigheder i glasset kan koste skarphed, og et middelmådigt glasfilter giver et blødere billede end god folie til en tredjedel af prisen. Fælles for dem alle er, at et færdigt filter fra en anerkendt producent er det trygge valg — producenten garanterer dokumentationen og giver almindelig garanti på produktet.
Hjemmelavet solfilter — kan man det?
Ja, og det er en helt legitim løsning, hvis du gør det ordentligt. Baader sælger netop AstroSolar-folie i løse ark, fordi mange bygger deres egen holder til den. Princippet er en ring af kraftigt pap eller plast, der sidder stramt om teleskoprøret, med folien fastgjort hen over åbningen. Folien skal sidde løst og gerne let rynket — rynker i folien påvirker ikke billedet, mens en stram opspænding kan give spændinger og på sigt revner. Fastgør holderen, så den umuligt kan falde af, og tjek altid det færdige filter mod en lampe, før du peger teleskopet mod Solen.
Til gengæld er der én ting, du aldrig skal gøre: bruge et materiale, der ikke er solgt til formålet. Redningsfolie, mylar fra emballage, eksponeret film, cd’er, røgfarvet plast, sod på glas og solbriller i lag er ikke sikre og har aldrig været det. De dæmper det synlige lys, så billedet ser behageligt ud, men lader infrarød varme og UV slippe igennem. Køb folien hos en astronomiforhandler, hvor der står, hvad den er beregnet til, og hvad den blokerer.
Hvidlys eller H-alpha — to måder at observere Solen på
Solfiltre falder i to hovedgrupper. Hvidlysfiltre er dem, langt de fleste starter med. De dæmper spektret ensartet over hele linjen og viser Solens fotosfære: solpletter, granulering og af og til en lys fakkel nær randen. Det er den type, alle filtrene i denne gennemgang tilhører, og den giver klart mest astronomi for pengene. H-alpha-systemer som DayStar Quark isolerer i stedet en meget smal bølgelængde af det røde brintlys og viser et helt andet lag: protuberanser, der står ud fra randen, filamenter og udbrud. De koster typisk mange gange så meget som et hvidlysfilter og er et supplement, ikke en erstatning. Vil du observere Solen jævnligt, er rækkefølgen næsten altid hvidlys først.
Kontrast-filtre og projektion
Baader Solar Continuum er et smalbåndsfilter til okularet, der skærer et grønt bånd ud omkring 540 nm, hvor luftens uro forstyrrer mindst, og det løfter kontrasten på granulering og solpletter mærkbart. Men vær helt klar over, hvad det ikke er: Solar Continuum giver ikke i sig selv nogen øjensikkerhed. Det er et kontrastfilter, der altid bruges sammen med et sikkert solfilter foran objektivet, og det er først relevant, når sikkerheden allerede er på plads.
Skal flere se Solen samtidig — i undervisningen, i en astronomiklub eller til et arrangement med børn — er projektion den tryggeste løsning. En solprojektionsskærm som Baader BSPS monteres bag okularet og kaster Solens billede ned på en hvid flade, så ingen kigger gennem teleskopet overhovedet. Metoden egner sig ikke til alle teleskoper, da katadioptriske teleskoper og linseteleskoper med kittede linser kan tage skade af varmen, men til et enkelt spejlteleskop eller en lille refraktor er den fremragende. Og den fjerner den menneskelige fejl helt: et barn kan ikke komme til at kigge ind i okularet ved et uheld.
Sådan observerer du Solen sikkert, trin for trin
Rutinen er vigtigere end udstyret, fordi de fleste uheld sker i overgangene — når filteret sættes på, tages af, eller når teleskopet står ubevogtet. Sæt filteret på, mens teleskopet peger væk fra Solen. Dæk eller afmontér søgeren. Find Solen ved at kigge på teleskopets skygge på jorden i stedet for at sigte: når skyggen er mindst og mest rund, peger røret på Solen. Kig først i okularet, når filteret sidder godt fast. Du skal holde øje med udstyret hele tiden, hvis der er børn eller kæledyr i nærheden, og du må aldrig lade et opstillet teleskop stå ubevogtet i solskin. Når du er færdig, drejer du teleskopet væk fra Solen, før du tager filteret af.
Solformørkelsesbriller er et godt supplement, når du vil følge for eksempel en partiel solformørkelse med det blotte øje, men de er ikke et alternativ til et solfilter. Brillerne er beregnet til at kigge direkte med det blotte øje og må aldrig holdes op foran øjet, mens du kigger gennem et teleskop eller en håndkikkert. Det samme gælder almindelige kikkerter: en håndkikkert kræver sine egne objektiv-solfiltre, ét til hvert objektiv, præcis som et teleskop. Heldigvis er både folie og færdige filtre til kikkert billige i forhold til, hvad de beskytter.
Hvornår på dagen du observerer, betyder mere, end de fleste tror. Midt på dagen står Solen højest og lyset går gennem mindst luft, men netop midt på dagen er luftens uro ofte kraftigst, fordi jorden afgiver varme. Mange oplever det roligste billede sidst på formiddagen eller over græs frem for over asfalt og tage. Normalt er det luftens uro — ikke filteret — der sætter grænsen for, hvor mange detaljer du kan se.
Solfiltre til fotografering af Solen
Solfotografering stiller lidt andre krav end visuel observation. Til fotografering vejer skarphed og fladhed tungere end farven, og her er god folie generelt bedre end billigt glas. Baader laver en særlig fotovariant af AstroSolar-folien med lavere tæthed, som er beregnet til kamera og ikke må bruges til at kigge igennem — den slipper for meget lys igennem til øjet. Læs altid producentens angivelse, før du sætter folie på et teleskop, du også kigger i.
Med et almindeligt kamera og et teleobjektiv kan du fotografere Solen gennem et filter foran objektivet efter samme princip. Brug live view på skærmen, ikke et optisk søgersystem — at sigte mod Solen gennem et spejlreflekssøgerrør er lige så farligt som at kigge i et ufiltreret teleskop. Slå autofokus fra, fokusér manuelt på solranden, og eksponér en anelse under, så solpletternes struktur ikke brænder ud. En kort lukkertid og lav ISO giver som regel det reneste resultat.
Solfilter i solcreme — den anden betydning af ordet
Ordet solfilter dækker på dansk to vidt forskellige ting, og en del lander på denne side, mens de i virkeligheden leder efter den anden. I solcreme er solfiltre de aktive stoffer, der beskytter huden mod UV-stråling. De findes i to typer: kemiske solfiltre, som absorberer strålingen og omdanner den til varme, og mineralske solfiltre — typisk zinkoxid og titaniumdioxid — som primært reflekterer og spreder lyset. Mineralske solcremer er ofte det, hudlæger anbefaler til børn og til sart hud, fordi de sjældnere giver irritation, mens kemiske solcremer typisk føles lettere og trækker hurtigere ind.
Det er her, Forbrugerrådet Tænk kommer ind i billedet. Forbrugerrådet Tænk gennemgår jævnligt solcremer i deres kemitest og ser blandt andet efter hormonforstyrrende stoffer og andre uønskede stoffer på indholdslisten. Flere solcremer er gennem årene blevet fremhævet for at være helt fri for problematisk kemi, mens andre solcremer er blevet kritiseret for netop hormonforstyrrende indhold. Vil du finde den bedste solcreme til dig og din familie, er det den type test, du skal kigge i — ikke denne side. Du kan heller ikke altid stole på markedsføringen på emballagen: mærkninger som Svanemærket og Asthma Allergy Nordic er de mest håndfaste holdepunkter, fordi Svanemærket og Asthma Allergy Nordic stiller konkrete krav til både indhold, produktion og miljø, mens ord som “naturlig” og “skånsom” ikke garanterer noget som helst.
Forskellen mellem solcremer er i praksis mindre, end markedsføringen antyder, når først beskyttelsesniveauet er det samme. De solcremer, der lovligt sælges i EU, skal leve op til de samme krav om UVA-beskyttelse i forhold til den angivne SPF, og de testes efter samme metode. Det, der reelt adskiller solcremer fra hinanden, er konsistensen, duften, prisen og indholdet af de stoffer, forbrugertestene kigger efter — og for en del købere også hensynet til miljøet, fordi enkelte kemiske solfiltre mistænkes for at belaste havmiljøet. Nogle solcremer er baseret på olier og føles fedtede, andre er tørre og matte. Derfor er den bedste solcreme oftest ganske enkelt den, du rent faktisk får smurt på hver dag i rigelig mængde.
Sådan smører du solcreme rigtigt
Uanset hvilken solcreme du vælger, betyder mængden mere end mærket. De fleste smører alt for lidt på og får derfor langt lavere beskyttelse end den SPF, der står på flasken. En voksen krop skal bruge omkring 30-40 ml — svarende til seks-syv teskefulde — for at nå det niveau, produktet er testet til. Vælg 30 eller 50 i SPF til dansk sommer, husk at smøre igen efter badning og aftørring, og glem ikke ører, nakke, fodrygge og hårgrænse, som er de steder, folk oftest bliver solskoldet. Solcremen skal på, inden du går ud, ikke når huden allerede er varm og rød — og solcremen holder ikke evigt, så tjek holdbarheden på den flaske, der har stået fremme siden sidste sommer.
Og så et forbehold, der ikke kan siges tydeligt nok: solcreme beskytter huden, ikke øjnene. Ingen mængde solcreme, ingen solbriller og ingen svanemærket formulering gør det sikkert at kigge på Solen gennem et teleskop. Det kræver et rigtigt, sikkert solfilter foran objektivet — og intet andet.
Sådan passer du på dit solfilter
Et solfilter holder i mange år, hvis det behandles ordentligt. Opbevar det i den originale emballage eller en tætsluttende æske, så folien ikke bliver trykket. Undgå fugt: kondens kan efterlade pletter på folien, og et filter, der pakkes væk vådt, kan få mug i skumkanten. Rengør kun med en blæsebold, aldrig med klud eller væske — belægningen på solfolie er hårfin og tåler ikke at blive gnubbet. Tjek skumkanten indvendigt en gang om året, for skummet kan blive hårdt og miste sit greb, så filteret ikke længere sidder stramt. Er holderen blevet løs, kan den limes op med nyt tætningsskum, men er selve folien beskadiget, skal filteret udskiftes. Et beskadiget filter repareres ikke — det erstattes.
Vores samlede vurdering
For de fleste, der vil observere Solen med et teleskop, er et færdigt objektiv-solfilter fra en anerkendt producent det rigtige sted at starte. Celestron EclipSmart er det nemmeste valg, hvis du har et Celestron-teleskop i en af de dækkede størrelser: filteret er designet til netop det rør, det sidder stramt, og Solar Safe-filmen er dokumenteret til direkte solobservation. Har du et teleskop fra en anden producent, er Explore Scientific Sun Catcher det mest fleksible valg, fordi det justeres til et interval af rørdiametre. Vil du have det skarpest mulige billede og er tryg ved at bygge selv, er Baader AstroSolar-folien stadig det, erfarne solobservatører vender tilbage til. Skal I være flere om at se på Solen, er projektionsskærmen den løsning, der giver mest ro i maven.
Er du derimod kommet hertil, fordi du leder efter den anden slags solfilter, håber vi, afsnittet ovenfor hjalp: til huden skal du bruge en solcreme med dokumenterede solfiltre og gerne en anerkendt mærkning, og de danske solcremer bliver gennemgået grundigt hvert år. Til teleskopet skal du bruge et rigtigt solfilter foran objektivet. Sammenfaldet i navnet er rent sprogligt — og forskellen mellem de to er i sidste ende forskellen mellem en rød ryg og et varigt synstab.
