Sådan vælger du den rigtige brandalarm
Brandalarmer er et af de områder, hvor det ikke handler så meget om at finde den bedste enkelte enhed, som om at få dækket boligen rigtigt. Her er de spørgsmål, der reelt afgør det.
Hvad siger reglerne i Danmark?
I boliger opført efter 1. december 2004 er det et lovkrav, at der er et røgalarmanlæg tilsluttet elnettet med batteribackup, og anlægget skal sættes op af en autoriseret elektriker. Kravet gælder ikke med tilbagevirkende kraft, så der er ikke et generelt lovkrav om røgalarmer i et hus fra 1960 — men står du foran en ombygning, der kræver byggetilladelse, kan kravet blive udløst alligevel. Uanset alderen på boligen anbefaler både Beredskabsstyrelsen og forsikringsselskaberne røgalarmer entydigt. Bor du til leje, er det værd at spørge udlejer, hvad der er installeret — og ikke gå ud fra, at der er noget.
Placering: hvor alarmerne skal sidde — og hvor de ikke skal
Grundreglen er mindst én alarm på hver etage, placeret der hvor røgen kommer forbi på vej ud af boligen: i gangen ved soveværelserne og i trappeopgangen mellem etagerne. Alarmen skal sidde i loftet og et stykke ude fra væggen, ikke i hjørnet, hvor luften står stille. Har du soveværelser i hver ende af huset, skal der en alarm i hver ende — en lukket soveværelsesdør dæmper lyden markant.
Lige så vigtigt er, hvor alarmerne ikke skal sidde. En røgalarm i køkkenet går i gang, hver gang der bliver stegt eller brændt noget an, og en røgalarm i eller lige uden for badeværelset reagerer på damp fra brusebadet. Blinde alarmer er den direkte årsag til, at folk piller batteriet ud — og så er alarmen værre end ingenting. I køkken, bryggers og garage skal du bruge en varmealarm i stedet.
Optisk eller ionisk sensor
Optiske røgalarmer registrerer røgpartikler med en lysstråle og er særligt gode til ulmebrande — den type brand, der starter i en overophedet ledning eller en sofa og udvikler meget røg, før der kommer flammer. Det er den type brand, der oftest dræber om natten. Ioniske alarmer indeholder en lille radioaktiv kilde og reagerer hurtigere på åben ild med få røgpartikler, men de er stort set udfaset i Danmark og EU, blandt andet på grund af bortskaffelsen. Alle alarmer i denne guide er optiske, og det er også det, du skal vælge til en bolig.
Varmealarm til køkken og garage
En varmealarm reagerer ikke på røg, men på temperatur — enten en fast grænse eller en hurtig stigning. Det gør den ubrugelig som eneste brandsikring, fordi den opdager branden senere end en røgalarm. Men den er den eneste type, der kan hænge i et køkken uden at gå i gang under aftensmaden, og den er den rigtige løsning i garagen, hvor udstødningsgas og støv narrer en optisk sensor. Brug varmealarmer som supplement i de rum, aldrig som erstatning i gange og ved soveværelser.
Sammenkobling: derfor betyder det mest i et hus i flere etager
Det her er guidens vigtigste punkt. Røg fra en brand i kælderen eller i stuen bevæger sig opad, men lyden fra en alarm gør ikke — den bliver dæmpet af hver etageadskillelse og hver lukket dør, den skal igennem. Sover du på første sal med lukket dør, er der en reel risiko for, at du slet ikke hører en alarm i kælderen, før røgen er nået op til dig. Sammenkoblede alarmer løser det: udløses én, larmer alle. Sammenkoblingen kan ske trådløst, som i X-Sense- og Origo-løsningerne, eller med ledning, som i 230 V-modellerne — funktionelt gør det samme gavn, og valget handler mest om, hvorvidt du har mulighed for at trække kabler.
10-årsbatteri eller udskifteligt
Alarmer med indbygget 10-års lithiumbatteri er den bedste løsning for de fleste. Ikke fordi batteriet er bedre, men fordi det fjerner den årlige opgave, ingen husker — og fordi alarmens levetid alligevel er cirka ti år. Alarmer med udskifteligt 9 V-batteri kræver, at du selv holder styr på det, og de begynder at bippe med lave batterier, hvilket erfaringsmæssigt sker klokken tre om natten. På 230 V-alarmer er backupbatteriet dog stadig typisk udskifteligt, og det skal med i regnestykket.
Test hver måned og udskift efter ti år
En brandalarm er ikke et engangskøb, du hænger op og glemmer. Beredskabsstyrelsen anbefaler som minimum at teste mindst én gang om året, men vi vil anbefale at trykke på testknappen en gang om måneden på en fast dato — det tager fem sekunder og er den eneste måde at vide, at den stadig virker. Støvsug forsigtigt hen over alarmen et par gange om året, så støv ikke sætter sensoren ud af spil. Og skift hele alarmen efter cirka ti år, uanset om den stadig siger bip når du tester: sensoren bliver mindre følsom med årene, og det er selve alarmen, ikke batteriet, der er slidt. Skriv monteringsdatoen på bagsiden med en tusch, når du hænger den op — så slipper du for at gætte om otte år.
Vores anbefaling
Skal du dække et helt hus på én gang, er X-Sense FS61 trådløst brandalarmsystem med 6 røgalarmer og central enhed det bedste udgangspunkt — sammenkoblingen og den centrale enhed er på plads fra kassen. Vil du hellere bygge op over tid, er Housegard Origo SA422WS trådløs røg- og varmealarm den mest fleksible vej, fordi hver enhed dækker både røg og varme og kan udvides et rum ad gangen. Skal der alligevel trækkes kabler i forbindelse med nybyg eller renovering, giver Housegard SA411S røgalarm 230V med batteribackup og sammenkobling det billigste og mest driftsikre faste anlæg. Og uanset hvilken vej du går: sæt en Housegard Luma HA450 trådløs varmealarm med 10-års batteri op i køkkenet, så du ikke ender med at pille batteriet ud af den røgalarm, der sad forkert.
